Nissekrammepude til de små.

Billede

 

Mål: 32x32 cm

Materialer:

Meleret fleece: 35 cm mørkerød + 12 cm beige.

12 cm råhvid teddybear.

Polyestervat.

54 cm stribet bånd.

4 brune bamseøjne.

Rødt garn til mund.

 

Arbejdsgang:

Tegn et kvadrat på 32 x 32 cm som mønster.

Tegn diagonale striber:

Nederste del (maven) = 20 cm høj.

Øverste de (hue) = 12 cm.

Øverste del af midterstykket (hår) = 4 cm.

Den midterste del (ansigt) = det resterende stykke.

Klip mønsteret fra hinanden og læg 1 cm sømrum til alle dele. Klip 2 stykker af hver del: Mave + hue i mørkerødt, hår i teddybear + ansigt i beige. Sy strimlerne sammen ret mod ret til 2 firkanter. Sy pyntebånd på langs huens teddykant. Sy firkanterne sm ret mod ret, men lad et lille hul stå. Vend retten ud, fyld med vat og sy hullet til. Bind og sy stramt om de 2 hjørner til "hænder". Sy bamseøjne i, 2 cm under teddykanten med 5 cm´s mellemrum. Sy igennem puden og sy begge sider på en gang. Sy et kryds til "mund", gennem hele puden, 5 cm under, og midt mellem øjnene. Sy flere sting oven i  hinanden og sy ned i krydsets midte for hver gang.

Klip en cirkel på 10 cm i teddybear. Sy risting i kanten og træk sammen til en bold. Fyld ud med vat og sy kuglen på huens top.

 

Tilbage