Influenza eller lignende sygdom: Kamillete. Forskerne har fundet ud af, at urinen hos kamilletedrikkere indeholder en øget mængde af stoffet hippursyre. Dette nedbryd-ningsprodukt stammer fra stoffer, der er med til at forstærke immunforsvaret i kroppen. Der er også fundet et forøget indhold af aminosyren glycin, som er med til at mindske krampetrækninger i musklerne. Indholdet af hippursyre og glycin var endda forhøjet i op til et par uger efter, personerne holdt op med at drikke kamillete, så noget tyder på en længerevarende effekt af den populære drik. 1 spiseskefuld kamilleblomster overhældes med ca. 150 ml kogende vand. Udtrækket sies efter 5-10 minutter. Ved inhalation: Dampene fra frisklavet kamillete inhaleres efter behov.

 

C-vitamin mod influenza
Ved de allerførste spæde symptomer, hvor man bemærker en let utilpashed eller ømhed i kroppen tages 1-2 g C-vitamin (ascorbinsyre). Det skal ikke være depottabletter (slow release). Hver time tages en tilsvarende dosis til influenzasymptomerne forsvinder. Husk at drikke rigeligt til.

Så store mængder C-vitamin ville under normale omstændigheder forårsage diarré, men det sker ikke, når kroppen har brug for disse mængder til at bekæmpe infektionen. Denne "diarré-grænse" kan opfattes som et mål for, hvor meget C-vitamin kroppen behøver for at bekæmpe infektionen.

  • Hyldebærsaft: Tag noget hyldebærsaft eller et tilskud af bioflavonoider med C-vitaminerne.

  • A-vitamin: Man kan godt tage 15.000 - 25.000 i.e. A-vitamin i op til fire dage.

  • Zinktilskud: Er også godt ved virusinfektioner. Tag 50 - 100 mg daglig forskudt for måltider.

Er man blevet syg, bør man undgå at smitte andre. Det er vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især ældre og svækkede personer og lade være med at gå på arbejde.

Det bedste middel mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær og blomster - Sambucus nigra, der altid har haft en plads i folkemedicinen mod bl.a. forkølelse og influenza. Ny israelsk forskning har vist, at ekstrakt af hyldebær (Sambucol ®) kan virke forebyggende mod influenza, forkorte sygdomsforløbet og gøre det lettere. Hyldebær indeholder et stof, der gør det umuligt for influenzaviruset at trænge igennem cellernes vægge.
 

Hyldeblomst-te: Brug en teskefuld tørrede blomster til 1 dl. vand.
Kom teen i en varm tekande, hæld varmt vand på og husk låget, så de aktive stoffer ikke fordamper.
Lad teen trække ca. 10 minutter før du drikker den.
Du kan også sætte færdigkogt te i køleskabet og drikke den som iste.
Teen kan også laves af lige dele hyldeblomst, pebermynte og røllike.  3 kopper af denne blanding skulle virke forebyggende mod forkølelse.  Blandingen vil også virke let febernedsættende.

 

Hyldebærsaft:
Modne hyldebær
1 tsk allehånde pr. liter hyldesaft
½ tsk ingefær pr. liter hyldesaft

Stilkene fjernes, og bærrene presses gennem en saftpose eller vinperse.
Kom saften i en tykbundet gryde og kog sammen med krydderierne ved svag varme til saften er tyk som sirup.  Hældes på rengjorte og skoldede flasker og opbevares mørkt og køligt.
Saften kan bruges til varm hyldebærsuppe eller drikkes forebyggende mod vinterinfektioner.
Dosering: 1 tsk saft i en kop kogende vand dagligt.  Sødes gerne med sukker.