****  Min mor er død ****                            

 

 

Eva Ragnhild Jensen.


Født 23.11.27. i Nørup Sogn.

Død 07.03.08 på Højagercentret i Jelling.

Bisættelse 12.03.08 fra Jelling kirke

 

Min mor døde kl. 16.00 fredag d. 7.3.2008.

Mor er født i Nørup Sogn, hun er ud af en stor børneflok.

Hendes forældre er Oline og Carl Jensen.

Efter at Oline døde hjalp mor tit hendes far med at vaske og hvad der ellers var at lave.

Mor og far mødte hinanden på Styvelgård mellem Jelling og Givskud. Efter de blev gift i 1951 flyttede de ind i det lille røde hus ved Styvelgård. Det var en god tid for os børn, men det har været hårdt for mor og far. Mor skulle passe huset på Styvel og se til frøknerne der altid var sengeliggende. Hun var også med i marken. Der skulle slagtes, saltes, syltes o.s.v.

Vi flyttede til Jelling og de købte hus på Vestervænget.

Hun fik arbejde på Seminariet som regngøringsass. Og gjorde rent i mange år på det gamle seminarium, hun startede tidligt om morgenen, men kom altid hjem og fik os unger op, i tøjet og sendt os i skole. Hun var der også når vi kom hjem, vi har aldrig savnet vores mor i dagligdagen for hun var der altid. Det var hun også senere, når jeg kom hjem fra Vejle med alt mit beskidte vasketøj efter jeg var flyttet hjemmefra havde hun altid tid til at snakke en times tid med mig om alt mellem himmel og jord, selv om hun også skulle gøre huset rent til weekenden, vaske mit tøj og lave middagsmad. Mor var også altid god til at tage sine børnebørn eller komme og male og tapetsere – jo vi to unger har meget at takke vores mor for.

Mor sang i kor, gik til gymnastik, tilskæringskursus, var formand i en husmoderforening, syede alt vores tøj, strikkede og broderede kæmpestore stykker – jeg aner ikke hvor hun har fået al den energi fra, men nu var mor også blevet slidt og træt.

 

 

Mor fik konstateret Alzheimers i 2003. Der havde været flere episoder. Vi var inviteret til fødselsdags fest hvor bøfferne var rå og sovsen var så fyldt med salt at det var uspiseligt. Der var en episode hvor hun ikke kunne genkende far, hun var bange fordi der gik en fremmed mand rundt i stuen sammen med hende og så kunne hun efter et stykke tid blive sig selv igen og så kunne far få skæld ud fordi han sådan gik uden at give hende besked. Mor ville også så gerne både strikke, sy og brodere, men det gik heller ikke for godt. Jeg fik besked på, at vi ikke skulle gøre noget hun skulle igennem de nederlag, jeg syntes det var forfærdeligt og nedværdigende, men man må jo høre efter de folk der nu kender til det.

Vi fik en besøgsveninde til at komme og aflaste far lidt – Birthe – det var en stor hjælp og hun var god til at snakke med mor og hun var næsten den eneste der kunne få mor med ud at gå en tur. Mor var tryg ved Birthe, jeg håber også Birthe vil blive ved med at besøge far, han får brug for at tale med én om mor. Det kneb efterhånden far at blive ved med at klare alt, han skulle ordne hus, have, lave mad, gøre rent og passe og pleje mor. Det endte med at han fik 1 blodprop i hjertet og måtte en tur på Skejby Sygehus hvor han fik 2 ballonudvidelser og han fik det godt igen. Han ville ikke have mor på aflastning fordi det skulle foregå i Hvejsel og hun skulle overhovedet ikke på plejehjem uden ham. Vi fik så rengøringshjælp sat på og mor blev kørt på plejehjemmet for at blive badet, men en dag mente far at nu var det måske godt at komme på plejehjemmet hvis han kunne flytte med – og det kunne han, så 1. december 2006 flyttede mor og far i et etværelses på Højagercentret, der er ikke megen plads men det gik dog.

Huset blev solgt ret hurtigt året efter og vi 2 børn fik smidt ud, fordelt og hvad der nu skal ordnes i et hus hvor der har boet 2 mennesker i ca. 50 år.

Det blev ligeså stille ringere med mor, men nu var der hjælp at få og mor blev gode venner med Vibeke, en tidligere telefondame fra Sjælland som også bor på plejehjemmet. Sidst i oktober 2007 fik mor lungebetændelse, hun fik penicillin og det var rigtig hårdt ved hende, men hun kom over det så nogenlunde, hun ville dog ikke gå mere da slidgigten i hendes knæ gjorde ondt når hun støttede på benene, men det var også godt med kørestolen, hun futtede selv op i spisestuen og kørte også på besøg hos de andre beboere. Mor var altid glad, hun var begyndt at bande som en havnearbejder, og sagde tingene lige ud af posen og så klappede hun i sine hænder og grinede over hele hovedet. Hun fik også en dukke og den var mor meget glad for. Efter nytår fik mor så lungebetændelse igen og denne gang var det som om penicillinen ikke hjalp mere og hun kom aldrig op af sengen igen. Vi var dog i kontakt med hende indimellem, men mor var meget træt og sov for det meste. Tirsdag d. 4.2.2008 var sidste gang hun rigtig fik noget at spise, det var suppe, men mor havde meget besvær med at synke så herefter fik hun ingenting mere.

Det blev hurtigt værre de næste dage. Hun hev så forfærdeligt efter vejret hele ugen, de sidste 2 timer af hendes liv var så forfærdelige, sengen rystede hver gang hun hev efter vejret. Pludselig blev hun hvid i hovedet, så tog hun en pause, så 3 hiv, en pause og så 2 hiv så en lang pause og så kom det sidste. Far og jeg holdt hendes hænder, men vi var ikke i kontakt med hende overhovedet.

Jeg fik lov til at hjælpe med at vaske hende og klæde hende på. Da de havde fået hendes tænder i munden og ansigtet rettet til lå hun der og var så smuk, stille og med et lille smil. Vi sad hos hende hele aftenen. Bedemanden, som er en kvinde, kom også og vi fik alt aftalt. Præsten kom næste dags formiddag.

Far ville ikke med hjem og sove hos os, han ville sove hos mor, det kneb ham at give slip.

Lørdag skulle hun så synges ud. Jeg fik lov til at hjælpe bedemanden med at lægge min mor i kisten og sætte hendes hår, hun var nu meget kold, men stadig smuk. Al personale, også dem der havde fri, og alle beboerne kom, der kom også en hel del familie. Mor er jo den der altid tog sig af mine kusiner og fætre hvis deres forældre var syge eller havde andre problemer. Vi havde en dejlig halv time hvor vi alle fik sagt det endelige farvel. Og så blev hun kørt i kapel.

 

          Mor skal begraves på onsdag.

 

 

          En stor tak til personalet på Højagercentret og Birthe.

 

 

 

          Lykke på din vej – mor – din datter Inga.