Barnesweater med ¾ eller lange ærmer.

 

Jeg havde 9 ngl og strikkede en størrelse 10 år med lange ærmer og 3 pinde rib rundt i halsudskæringen, der var intet garn tilbage, så køb endelig en ekstra nøgle hvis du vil strikke modellen med lange ærmer.

 

Materialer: Hjertegarn AL, Giga Flammé eller Cool Flamme

                 eller anden garnkvalitet med

ujævn snor.

                 Indeholdende uld og polyamid.

Str.: 4 – 6 – 8 – 10 – 12 år

Garnforbrug til ¾ ærme: 5 – 6 – 7 – 8 – 9 ngl . á 50 g.

                                     (Vælger man lange ærmer,

                                    

Tryk på billedet og se flere modeller.

så køb 1 ngl ekstra.)

Modellens brystvidde: 58 – 62 – 66 – 70 – 74 cm

Hel længde: 31 – 34 – 37 – 40 – 43 cm

Pinde: nr. 12

Strikkefasthed: 9 m og 12½ p i glat på p 12 = 10 x 10 cm

 

HUSK!! – altid at tjekke strikkefastheden uanset hvilken garntype du bruger.

 

Hvor der i opskriften kun er nævnt ét tal, gælder dette for alle str.

 

Ryggen:

På p nr. 12 slås 26 (28) 30 (32) 34 m op, og der strikkes glat, 1. p strikkes vr = vrangsiden af arb. Når ryggen måler 18 (20) 22 (24) 26 cm lukkes til ærmegab i begge sider for 2 m. Herefter lukkes for 2 x 1 m i hver side på hver retsidep, og der fortsættes lige op til arb i alt måler 28 (31) 34 (37) 40 cm. Luk her til hals for de midterste 6 (8) 8 (10) 10 m, og strik hver side færdig for sig. Luk yderligere i halssiden for 1 m, og når arb måler færdig længde, sættes de sidste 5 (5) 6 (6) 7 m på en maskeholder. Strik den anden side på samme måde.

Forstykket:

Strikkes på samme måde til arb måler 26 (28) 31 (33) 36 cm. Her lukkes til hals for de midterste 4 (6) 6 (8) 8 m, og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere i halssiden for 1, 1 m (alle str), og når arb måler 31 (34) 37 (40) 43 cm sættes de sidste 5 (5) 6 (6) 7 m på en maskeholder. Strik den anden side på samme måde.

¾ ærmer/lange ærmer:

På p nr. 12 slås 15 (15) 16 (16) 17 m op, og der strikkes glat, 1. p strikkes vr = vrangsiden af arb. Tag 1 m ud i begge sider på hvert 4. (4.) 4. (6.) 6. p til der er 27 (29) 30 (32) 33 m på p og ærmet i alt måler 17 (21) 25 (30) 36 cm (= ¾ ærme) eller ønsket længde (= lang ærme), her strikkes ærmerunding: Luk i hver side for 2 m (alle str), herefter lukkes for 1 m i begge sider på hver retsidep. Når der rest 13 (15) 16 (18) 19 m lukkes 1 gang for 2 m i begge sider. Luk de rest 9 (11) 12 (14) 15 m af på én gang.

Montering og halskant:

Læg forstykke og ryg ret mod ret med hinanden og strik m sammen på skuldrene, samtidig med de lukkes af.

Halskant:

Hvis kanten ikke er ”pæn” hækles evt en omg fastm rundt i yderkanten. Brug en grov hæklenål eller tag masker jævnt op rundt i hele halskanten og strik 3 p rib 1 r, 1 vr. Luk herefter løst af.

Sy ærmerne i. Sy ærme- og sidesømmene sammen.

 

Billede

 

Tilbage