Strikket nissedreng og nissepige med syet tøj.

 

Højde: ca. 37 cm

Materiale:

100% superwash uld, 50 g = 115 meter:

2 ngl lysegrå

1 ngl råhvid

2 ngl mørkerød

rester af pink

Mohairgarn:

Lysebrunt til drengehår

råhvidt til pigehår

Strømpepnr. 3½

Polyestervat

2 par rulleøjne, 12 mm

2 par sivsko

1 par seler til 40 cm nisse

6 små knapper

2 knapper til spencer

Ståltråd

Fleecerester til tøj

Rosa tuschpen (til kinder)

 

 

Diagram til nissetøj

 

Krop:

Slå 40 m op med lysegråt og strik rundt i r med strømpep, 13 cm. Skift til råhvid, tag på 1. omgang jævnt ud til 48 m. Strik 9 cm lige op med disse m (0 hoved). indt på næste omg: *2 r sm, 1 r* gentag fra * til * omgangen rundt. Strik 3 cm lige op. Indt på næste omg: *2 r sm omgangen rundt (=16 m). Strik 2 omgange lige op. Gentag fra * endnu 1 gang (= 8 m). Bryd garnet og før det igennem rest m, træk sm og hæft ende.

Næse:

Slå 6 m op med råhvid på 2 strømpep, strik glat frem og tilbage, 2 cm, luk af.

Arme:

Slå 16 m op med lysegråt og strik rundt i r på strømpep, 10 cm. Skift til råhvid, strik 7 omg. Næste omg: Strik m sm 2 og 2, afslut som før.

Ben:

Strik som arme, men skift ikke til råhvid og strik 16 cm før afslutning. (lav striber på nissepigens ben, skiftevis (2 p grå, 2 p pink).

Hue:

Slå 54 m op med mørkerød og strik rundt i r, 12 cm lige op, derefter indt:

1. indtagning: *7 r, 2 r sm*, gentag fra * til *

Strik 5 omg lige op.

2. indtagning: *6 r, 2 r sm*, gentag fra * til *

Strik 5 omg lige op.

Forsæt på denne måde med 5 omg lige op, så 1 omg med indt, idet der strikkes 1 m mindre for hver gang, til der er 24 m tilbage.

Strik så 2 omg lige op.

Sidste omgang: Strik m sm 2 og 2, afslut som før.

Lav kvast (7-8 cm lang) og sy den fast samtidig med garnenden hæftes.

Montering:

Stop vat i kroppen og hæft sm forneden ved benene med store nåle. Vikl garn om halsen og hæft. Klip 2 stk. kraftig ståltråd á 16 cm + 2 stk. á 25 cm. lav 2 cm ombuk i begge ender. Vikl 3 cm brede strimler polyestervat om ståltrådene og put dem ind i arme og ben. Sy armene fast. Put benene ca. 1 cm op i kroppen og sy dem fast, så kroppen samtidig lukkes forneden. Ri rundt langs kanten af næsestykket, stop garnenden ind i den (som fyld) og sy næsen i rund facon fra bagsiden. Sy den fast. lim eller sy øjnene på, mal kinderne rosa og sy mund med kontursting i mørkerød.

Drengehår:

Klip mohairgarn i 1 meters længder og vikl om fingrene. Træk det af i bundter og rod dem lidt rundt (=krøller), hæft fast på hovedet i "klatter" (brug store knappenåle). Fortsæt til toppen af hovedet er dækket tilpas. Sy håret fast med sytråd i garnets farve.

Pigehår:

Lav først korte totter til pandehår og hæft dem fast på hovedet, dernæst lange totter hen over isse og baghoved til rottehaler, samt igen lidt korte totter i nakken. Hæft fast trin for trin og sy alt fast med en "midterskilning".

Bind sløjfe om rottehalerne.

 

Spencer:

Tegn mønsteret til spencer op (er indkl. ½ cm sømrum)

Klip i rød fleece:

2 stk. spencerdel til fold + 1 lommedel til fold.

Sy lommen på forstk med smal siksak. Sy sidesømme og sy 1 knap på hver skulder på forst, klip lille knaphul foroven på ryggens dele.

 

Bukser:

Tegn mønsteret til bukserne op (er indkl. ½ cm sømrum). Mønsteret tegnes 2 gange, hvorefter de limes sm i sidefold-linien, så der bliver for- og bagsøm

Klip i blå fleece:

2 stk. buksedel. Sy buksebenene sm hver for sig, sy skridtbuen sm. Sy de 6 knapper til selerne fast, afkort evt selerne i elastikken bagpå og knap dem på.

 

Tilbage