Madopskrifter fra Island.

 

Lidt mad-historie.

 

Næsten alt, hvad et får har at byde på, ender på menuen under Þorrablot festen. Mest berygtet er måske svið, hvor et fårehoved først svides for at få det sidste uld af, hvorpå det koges. Denne delikatesse serveres til Þorrablot festen enten hel eller halveret, anrettet i egen gelé. Tilbehøret er mosede kålroer. Det skulle smage bedre end det lyder – selv øjnene! Enhver udskæring af fårets kød og indvolde tilberedes på forskellig måde. Det gælder også vædderens testikler, der syltes og presses til en grum kage. Næppe noget for dem, der tænker over, hvad de sætter gaflen i, men skulle være forbavsende spiselig i små mængder.

Tarme, blod, fedt og en lille smule kød for god ordens skyld: Det hele syes sammen i en fåremave til endnu en traditionel ret, der meget passende kaldes slátur (slagtning). Slátur spises regelmæssigt i islandske hjem og ikke kun midt om vinteren. Retten findes i to udgaver: Lirapylsa, som betyder leverpølse (men ikke er det), og den mørkere og federe blóðmör eller blodbudding, der minder om skotsk haggis, bare uden krydderierne.

Men højdepunktet under midvinterfesten, og ved mange andre festlige lejligheder året igennem, er den ceremonielle indtagelse af snaps og rådden haj (hákarl). Man tager en haj og graver den ned i tre måneder til den er besk og ammoniakagtig som den værste gammelost. Den er nu halvrådden og har konsistens som gummi. Hajen skylles ned med en særlig brændevin ved navnet ”Den sorte Død”. Start måske med et glas eller to for at hæve moralen. At spise hákarl er et symbol på selve den mørke vinter og appellerer til noget dybt i den islandske sjæl. Når den er overstået, er det som om alting straks ser lidt lysere ud.

Men ikke alle islandske nationalretter er helt så stygge. En af de populære retter er røget lammekød – hangikjöt på islandsk. Det serveres med kartofler og hvid sovs og bønner. Hangikjöt er festmad og hører sig til mindst én gang i løbet af julen, men de fleste spiser det gerne året rundt. En anden populær ret er søpapegøje. Islændingene har intet imod at spise deres nationalfugl, når bare sovsen er god. Men saltede eller røgede søpapegøjer var jo også noget af det, der gjorde det muligt for deres forfædre at overleve. Skyr er noget, man kan overveje at prøve til frokost eller dessert. Det er en slags fed tykmælk. Inspireret af yoghurt og is, tilbyder islandske producenter nu skyr med forskellige importerede aromaer. Men den ægte vare sælges fortsat uden tilsætningsstoffer. Den spises med mælk eller fløde. Prøv at nyde den med revlingebær drysset ud over. De fås fra sidst på sommeren til starten af efteråret.

Grillet lammekølle m. grillgrønsager på spyd og pebersauce

Dampet torsk med kartofler og salat

Søpapegøjebryster

Islandsk brødtærte med rejer
 
Anitas kaloriebombe-kage
Brun kage
Figenkage
 
 
 
 
Tilbage