I uge 28 2007 havde vi booket en teltpakke på Jesperhus Camping - 4 piger. Fra Fredag til mandag. Vejret var dejligt og vi pakkede Anita og Jespers bil. Vi tog pitabrød og tilbehør med. Det var Anitas første lange køretur efter hun havde fået kørekort. Vi havde "damen" med (Allans GPS). Turen var indkodet. Vi fandt et dejligt sted inde mellem nogle træer og fik vores frokost. Vi landede ca. kl. 14.00  ved campingpladsen og gik ind for at melde os til - og så kørte vi gennem hele pladsen og fandt vores villatelt. Den var godt udstyret med alt. Køkken, spisested, 3 soverum, havemøbler o.s.v. Da vi havde indlogeret os tog vi op i blomsterparken og prøvede alt og vi spiste aftensmad i parken. Lørdag var det regnvejr så vi tog i badeland, vi mødte Frederikke fra Julies skole og hendes familie, det endte dog ikke så godt, Frederikke kom til skade på rutsjebanen, fik en revne i hagen og måtte på Thisted sygehus. Om aftenen var vi til Jungleparty i blomsterparken, her var underholdning for ungerne. Søndag var der solskin så vi hyggede os ved teltet senere gik vi ud i aktivitetsgården hvor Julie malede 2 sparegrise. Mandag vi vi pakket og gjort rent. Vi kørte op i blomsterparken, det var blevet meget varmt - ca. 28 - 30 grader - Anita og Julie så 3-D film. Det er alletiders sted for familier eller bedsteforældre med børn og børnebørn, man kan vælge mellem villatelt, campingvogn, flere størrelser af små huse eller man kan tage sin egen campingvogn eller telt med - så prøv det!    

Vores villatelt - køkken.

Et af soverummene.

Her spiste vi.

Der var en legeplads lige ved siden af teltet.

Vores havemøbler.

Julie og jeg var ude at sejle, det var lidt uhyggeligt da vi kom ind i grotten, lidt som et spøgelsestog.

H. C. Andersen.

Fyrtøjet.

Så er vi ude at køre i tog i parken.

Vi skulle jo også have lidt at spise.

Sådan ser man ud når har spist.

De var sjove.

Jeg ka´ ikke gøre for det, men jeg blev altså træt indimellem.

Julie i elastikhop på campingpladsen - nøj hvor hun hoppede.

Vi sidder da pænt - ik´?

"Jeg skal lige læse i min bog"

Julie maler sparegrise i aktivitetsgården på campingpladsen.

Anna lavede tegninger på papir.

"Jeg tror lige jeg vasker lidt gulv"

"Er den farlig - bedste?"

Julie var ude at ride 2 gange - det var lige sagen.

"Nej - den er altså for stor!"