Tryk på billedet og se flere modeller

Babytrøje med spidshætte til piger og drenge.

 

Størrelse: ½ (1) 1½ (2) år

Materiale: 50% bomuld og 50% akryl – 50 gr. = 85 m

Garnforbrug: 6 (6) 7 (7) ngl.

                     1 (1) 1 (1) ngl i kontrastfarve

Løbelængde: 50 g = ca. 85 m

Brystvidde: 56 (60) 64 (68) cm

Hel længde: 30 (33) 35 (38) cm

Vingefang: Passer til ca. 62 (70) 78 (86) cm

Pinde: Jumperp nr 4½

           Rundp nr 4½ (40 cm)

           Rundp nr 4½ (60 cm)

Strømpep nr 4½

Hæklenål: nr 3½

Tilbehør: Delbar lynlås.

               25 cm til str ½ år og 1 år

               30 cm til str 1½ år og 2 år

               Eller

               5 knapper

Strikkefasthed: 18 m og 18 ”riller” (36 p) i retstrikning

 på p nr 4½ = 10 x 10 cm

 

2 m dr r sm: Løft 1 m løs af, strik næste m r og træk

den løse m over den strikkede m.

 

Tag 1 m ud: Strikkes ved at slå om p, på næste p

drejes omslagn 2 gange før den strikkes som 1 m.     

 

1 ”rille”: = 2 p retstrikn.

 

Ryg og forstykker:

På p nr 4½ slås 50 (54) 58 (62) m op, strik retstrikning (1. p er vr af arb).

Når hele ryggen måler 30 (33) 35 (38) cm (eller ønsket længde),

sættes de midterste 18 (20) 20 (22) m på en nål og hvert forstykke

strikkes for sig.

Venstre forstykke til model med lynlås:

Sæt et ”mærke” på skulderen. Strik over de rest 16 (17) 19 (20) m i venstre side. Strik 4 riller og slå derefter m op mod midten til halsrunding, slå 1, 1, 2, 5, (1, 2, 3, 4) 1, 2, 3, 4 (1, 2, 3, 5) m op i slutn af hver p fra vrangen. Strik med de nu 25 (27) 20 (31) m til hele forstykket har det samme antal ”riller” som på ryggen = før ”mærket”, luk løst af fra retten.

Venstre forstykke til model med knapper:

Strikkes som til model med lynlås, men her strikkes 3 riller og derefter slås 1, 1, 2, 3, 5  (1, 2, 4, 6) 1, 1, 2, 3, 6 (1, 1, 2, 3, 7) m op mod halsen.

Højre forstykke til model med lynlås:

Strikkes som venstre forstykke, men modsat = der slås m op i slutn af hver p fra retten.

Højre forstykke til model med knapper:

Strikkes som venstre forstykke, men modsat og med knaphuller = der slås m op i slutn af hver p fra retten. Der strikkes knaphuller jævnt fordelt (tæl p ud på venstre forstykke), det øverste strikkes 2 riller efter de sidst opslåede m, de øvrige jævnt fordelt nedefter. Et knaphul strikkes således: strik til der er 3 m tilbage på p, slå om p og strik 2 m r sm, 1 m r.

Ærmer:

Tæl 24 (26) 28 (30) ”riller” ned til begge sider af ”mærket” til skulder og sæt her 2 nye ”mærker”. Med p nr 4½ strikkes m op fra retten af arb (med tråden langs vrangen). Beg ved ”mærket” på den ene side og strik 1 m op mellem hver ”rille”, slut ved ”mærket” på den anden side. Strik retstrikn over de nu 48 (52) 56 (60) m. Når der er strikket 3 ”riller” tages 1 m ind i hver side således: Strik 2 m, 2 m sm, strik til der er 4 m tilbage, strik 2 n dr sm, 2 m. Gentag disse indtagn for hver 3 ”riller” til der i alt er strikket 7 (8) 9 (10) indtagningsp = rest 34 (36) 38 (40) m. når hele ærmet (fra de opsamlede m ved sidesøm) måler 19 (22) 25 (28) cm, lukkes af.

Montering, hætte og hæklede kanter:

Sy sidesømmene og de underste ærmesømme, sy det sidste stykke på ærmet på modsat side til ombukn.

Hætte:

Hætten strikkes på rundp = først på 60 cm, derefter på 40 cm og til sidst på strømpep. Slå 64 (68) 72 (76) m op til forkant og sæt et ”mærke”, strik 17 (18) 20 (21) m op over højre forstykke, (bemærk: til model med knapper beg 3 m inde), strik derefter de 18 (20) 20 (22) m fra nålen, strik 17 (18) 20 (21) m op langs venstre forstykke (bemærk: til model med knapper sluttes når der er 3 m tilbage), og sæt et ”mærke” = i alt 116 (124) 132 (140) m. omg beg er i venstre side af hætten ved beg af de opslåede m til forkant (ved ”mærket”). Strik nu rundt i *1 omg vr, 1 omg ret* gentag fra * til * hele hætten. Strik indtagn for hver ”rille” (som er hver 2. omg) = omg beg (ved ”mærket”), strik 2 m r sm, strik til 2 m før det næste ”mærke”, strik 2 m dr r sm, 2 m r sm, strik til 2 m før omg slutn, strik 2 m dr r sm. Gentag disse indtagn på hele hætten. Bemærk: Samtidig strikkes udtagn bag på hætten for hver 2. ”rille” ( som er hver 4. omg) således: strik til hættens midterste 16 (18) 18 (20) m, tag 1 m ud, strik de midterste 16 (18) 18 (20) m og tag 1 m ud. Når der i alt er strikket 6 udtagningsomg, strikkes resten af hætten uden udtagn. Når der ikke er m til flere indtagn (over ”mærkerne”), brydes garnet og tråden trækkes gennem de rest m, stram til og hæft ende.

Hæklede kanter:

Kanterne og kvasten skal være i en kontrastfarve. Der hækles kant rundt nederst på ærmer og bullen, langs forstykkerne og rundt langs hætten = beg og slut ved en af sidesømmene og hækl 1 fastm for hver m langs nederste kant og hætten, for hver ”rille” langs forstykkerne.

Sy lynlåsen i til model med lynlås = beg ved hætten og sy nedefter, lad det sidste stykke stå åbent. Sy knapperne i til model med knapper. Lav en kvast og sy den til hættens top.

 

Tilbage