Gækkebreve og takkevers.

 

At ”gække” betyder at narre. Der findes en masse historier om, hvordan folk til tider har narret og drillet hinanden. I dag er der f.eks. tradition for, at vi driller hinanden omkring nytår – nytårsløjer. Aprilsnar er en anden ”drilletradition”, der stammer helt tilbage fra det gamle bondesamfund. Vintergækken er årets første blomst. Den har fået sit danske navn, fordi den ”gækker” vinteren. Det vil sige narrer vinteren ved at blomstre på trods af kulde og sne. De første vintergækker titter frem i begyndelsen af februar og kan stå i op til 2 måneder, til stor glæde for alle i en ellers blomsterløs tid. At gække hinanden – er en gammel forårsleg der hed ”sommergæk”. Legen gik ud på at narre en vintergæk i hånden på en anden person og samtidig sige: ”sommergæk, vinternar.” Når man er blevet gækket, kunne man kun redde sig ud af situationen ved at gække tilbage igen. Hvis man ikke havde gættet, hvem man var blevet gækket af, var man den persons gæk i et helt år: ”nar, nar til næste februar”. Denne skik er kendt helt tilbage til 1600-tallet. En anden måde at gække hinanden på, var at skrive et gækkebrev og forklæde det som et almindeligt brev. I det øjeblik modtageren havde rørt ved brevet, var vedkommende ”gækket” Det betød, at man var ”bundet” til den, der havde sendt brevet. Denne skik kender man helt tilbage til midten af 1700-tallet. De oprindelige gækkebreve var derfor underskrevet af afsenderen, da det jo var meningen at ”gække”, altså narre, modtageren til at åbne brevet. Brevene var smukt udklippede og man sendte en vintergæk med. Modtageren kunne svare tilbage med et takkevers.

I dag går skikken med gækkebreve ud på, at man sender et klippet brev, en vintergæk og et gækkevers til en, man gerne vil drille lidt. Brevet underskrives med prikker, og modtageren skal så gætte, hvem der har sendt det. Hvis afsenderen bliver gættet, skal modtageren have et påskeæg. Hvis modtageren ikke kan gætte, hvem brevet er fra, skal afsenderen have et påskeæg. Brevet skal sendes i begyndelsen af februar, eller når de første vintergækker titter frem. Svaret på gækkebrevet bør komme tilbage inden februar er slut eller lige før påske. Skikken med gækkebreve og påskeæg lever stadig i dag. Det er dog oftest børnene der sender gækkebreve til deres bedsteforældre og forældre, som mærkeligt nok næsten aldrig gætter hvem afsenderen er og derfor må af med et påskeæg.    

 

Gækkevers:

 

1.

Mit navn det står med prikker,

pas på det ikke stikker.

......... / ........

 

 

2.

Mit navn det står med lopper,

pas på de ikke hopper.

......... / ........

 

 

3.

En dag da slemt det blæste

og katten sad og hvæste

da gik jeg ud i haven i sne til midt på maven

og sagde til Poul:

Gå ud og hent din skovl,

så skal jeg kaste sneen væk,

og du skal få en vintergæk.

......... / ........

 

 

4.

Nu skriver jeg et lille brev,

og du skal gætte hvem der skrev.

I brevet er en vintergæk,

den må du ikke kaste væk,

men jeg skal ha` et påskeæg

hvis ikke du kan gætte

hvem der har skrevet dette.

......... / ........

 

 

5.

Den lille gække-gave

er vokset i min have.

Nu er blomsten din,

du er blevet gækken min

indtil du betaler.

......... / ........

 

 

6.

Omme bag en tjørnehæk

fandt jeg denne vintergæk.

Nu med den du får fra mig

sendt en hilsen – hvem er jeg?

......... / ........

 

 

7.

Jeg sender min erantis væk,

for jeg har ingen vintergæk.

Hvis du kan gætte hvem der skrev

så skynd dig send et lille brev

til ……./……….

 

8.

Jeg sender dig et gækkebrev,
men ak, jeg mangled' blæk,
mit navn jeg da med prikker skrev,
gæt nu, min kære gæk.
......... / ........

 

9.

(år 1883)

I Morges hos Blomsterkonen
Jeg købte en lille Buket;
Men tænk nu, der har Matronen
behandlet mig mindre honnet.
Hun gav mig et helt Bundt Gække,
og en af dem vil jeg lægge
i Brevet, og sende dem hen,
saa veed De Besked, min Ven.

......... / ........

 

10.

(år 1896)

Du veed naar man vil gække,
skal man bestandig lægge
en Blomst i Brevet ved.
Det har jeg gjort du søde,
gæt, ellers maa du bøde,
du kender jo Besked"
......... / ........

 

 

Takkevers.

 

1.

Tak for brevet, tak for gækken,

tak for hele bogstavrækken,

tak for det, du skrev til mig,

jeg skal aldrig glemme dig.

 

2.

Tak for brevet, du mig sendte,

navnet dit jeg hurtigt kendte,

det blev gættet uden møje,

nu må du selv skæbnen døje,

det kan du nok forstå.

 

3.

(år 1897)

Brevet det var nydeligt
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
det blev kendt og tydeligt.
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah - jeg glædes allerede.

 

4.

(år 1900)

Hvorfor dog spilde papir og Blæk,
for at sende mig denne Vintergæk,
naar det hele ikke bedre ender,
end at jeg præcis Deres Haandskrift kender.
De duer nu ikke til at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur

 

Tilbage