Påskeharens æg.

 

Farv et antal æg ved at koge dem sammen med f.eks. løgskaller, stenlav, rødbedesaft, skarntyder, vild kørvel, teblade, kaffegrums, crepe- eller silkepapir. Der kan også bruges chokoladeæg.

Gem æggene forskellige steder ude og inde, lav evt. små reder af grene o.a.

Børnene skal så finde æggene påskemorgen.

 

Pikke hårdæg.

 

To personer støder hårdkogte ægs spidse ender sammen, pikker. Den hvis æg først går i stykker, taber det til modstanderen.

 

Æggestafet.

 

Der skal bruges æg og skeer.

 

Hver person er udstyret med en spiseske, og man deles op i hold. Man løber nu skiftevis med ægget på skeen, hvis ægget tabes starter man forfra. Vælg en passende distance, så alle kan være med.

For at gøre legen sjovere, kan man tage skeen i munden, og så skal man give ægget videre ved at ”rulle” det over i den andens ske.

 

Skidenæg.

 

Der skal bruges et æg (eller et lommetørklæde)

 

Alle deltagerne sætter sig i en rundkreds. En af deltagerne vælges til at være skidenæg. Skidenægget gå rundt bag de andre med ægget i hånden. Han/hun skal nu placere ægget bag en af de andre deltagere. Når skidenæg er gået en omgang, skal man forsøge at gætte om man har fået ægget. Hvis man gætter forkert bliver man den næste skidenæg.

 

Trille, trante, trende æg.

 

Hver deltager skal have ét æg - bedst er hårdkogte æg, hvis uheldet er ude. Der skal bruges et ekstra æg, som placeres midt på et glat gulv. Alle deltagerne skal stå bag en streg ( f.eks. af en snor eller farvet tape). Ægget på gulvet skal ligge 2-3 meter fra stregen. Derefter ruller den første deltager sit æg ud på gulvet, som helst skal ramme det, som ligger der i forvejen. Hvis man er heldig, får man begge æg, og den næste deltager har så ikke noget chancer for at få noget æg. Legen handler om at få flest æg.
I gamle dage legede man også legen udendørs ned ad en bakke.

 

Puste Fjer

 

Legen skal leges parvis. Hvert par får udleveret en lille fjer, som de på et startsignal kaster op i luften. Derefter tager de hinanden i hånden, og så gælder det om at holde fjeren i luften, så længe som muligt. Når fjeren rammer gulvet er deltagerne udgået.

 

 

Munken går i enge

 

Munken går i enge
de lange sommerdage,
hvad gør han der så længe,
o ja, hvad gør han der?

 

Han plukker af de roser,
han sanker af de bær,
han plukker krusemynter
alt til sin hjertenskær.

 

Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skønjomfru at knæle derpå.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

 

Og se, hvor de danser lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper og sko.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

 

 

Bro bro brille

 

“Bro, bro, brille, klokken ringer elleve. Kejseren står på sit høje hvide slot, så hvidt som kridt, så sort som kul. Fare, fare krigsmand. Døden skal du lide; den, som kommer allersidst, skal i den sorte gryde. Første gang så la'r vi ham gå, anden gang så ligeså, tredje gang så ta'r vi ham og putter ham i gryden.”

Selve legen indledes ved, at to af deltagerne tager hinanden i hænderne: Idet de løfter dem højt i vejret, danner de “broen”. De aftaler indbyrdes, hvem der er sol, og hvem der er måne.

De øvrige deltagere danner en kæde, ved at holde hinanden i hænderne eller ved at holde på hinandens skuldre. Kæden løber under “broen”, mens alle synger Bro, Bro, Brille-sangen. Når man når til det punkt i sangen, hvor gryden nævnes, skal broen fange en deltager.

Som sangen siger: “første gang så lader vi ham gå, anden gang så ligeså”. Begge gange sænker broen armene, som om de vil fange en deltager, men uden dog at gøre det. Når der synges: “men tredje gang så tager vi ham og putter ham i gryden”, sænkes armene over den deltager, der i det øjeblik løber under broen.

De to deltagere, der er broen, spørger nu den tilfangetagne, om han vil være måne eller sol. Hans svar bestemmer, hvem han stiller sig bagved. Det er vigtigt at hviske, så de andre deltagere ikke kan regne ud, hvem der er månen og hvem der er solen.

Når alle deltagere er fanget, prøver man om solen eller månen er stærkest, idet alle solene stiller sig på række efter hinanden tager fat om deres del af broen, og alle månerne og tager fat om deres. Begge hold haler nu af alle kræfter, til det ene mister pusten og giver op.

 

To mand frem for en enke

 

"To mand frem for en enke løb". Fang hinanden før enken fanger jer! 

Man stiller sig op to og to i en række bag hinanden. 

Forrest står en deltager alene, som er "enken". Denne råber "To mand frem for en enke.. .løb" 

De to bageste i rækken løber til hver sin side op foran "enken". 

Det gælder nu om for de to at blive genforenet inden "enken" fanger en af dem. 

Bliver de forenet stiller de sig forrest i rækken, og den samme er enke. Bliver den ene fanget er den tiloversblevne "enke", og legen fortsætter.

Der skal helst være et ulige antal deltagere.

 

 

Langbold.

 

Tennisbold, boldtræ.

 

Deltagerne deles i to hold. Det ene hold er ude på banen som er markeret ved de fire hjørner. Indeholdet får slag på skift. Udeholdet vælger en boldopgiver.

Bolden gives op og 1. slåer starter med at skyde bolden ud.
Efterhånden som spillerne har skudt, stiller de sig et sted langs med banelinjen. De kan når som helst løbe til baglinjen og tilbage igen. Det giver 1 point.
Når bane eller baglinje er forladt, må man ikke løbe tilbage.
Udeholdet må forsøge at ramme modspillerne med bolden, nå de løber.
De må kun løbe to skridt med bolden, og kun holde den i hånden ca. 5 sek.

Holdskifte kan ske ved nogle af følgende ting - aftal inden spillet starter; skudbold gribes, når en eller tre spillere er ramt, hvis en indespiller løber uden for banen, ved skævt slag (udenfor på banens øverste tredjedel), hvis bolden ved slag falder bag baglinjen, hvis der ikke er flere slåere inde, hvis boldtræet tabes ved slag.

 

Tilbage