Tryk på billedet og se flere modeller

Fin pigestrik med flot pelskant.

 

De kraftige buskede pelskanter er lavet i garn med hår på mellem 3 og 5 cm´s længde. Til resten af sweateren et lækkert, kraftigt garn, der kan indeholde både bomuld, uld og akryl f.eks. Kreta. Jeg har til Julies sweater brugt ”Jette” fra hjertegarn som er ren acryl.

 

Størrelse: 4 (6) 8 (10)

Materiale: sweater - ca. 50 g = 90 m

                Pelskanter – ca. 50 g = 50 m

Garnforbrug: Sweater – 5 (6) 7 (8) ngl.

                    Pelskanter – 2 (3) 4 (5) ngl.

Brystvidde: 65 (71) 77 (84) cm

Hel længde: 36 (40) 44 (48) cm

Pinde: Jumperp nr. 4½

           Rundp. Nr. 4½ (40cm)

Strikkefasthed: 19 m og 26 p i glst på p nr. 4½ = 10 x 10 cm

 

2 m dr r sm:

Løft 1 m løs af, strik næste m og træk den løse m over

den strikkede m.

 

Mønster: (deleligt med 6 m + 2 m)

1. og 3. p:  Vrangen af arb. Strik alle m vrang

2. p: Strik alle m ret.

4. p: Strik 3 m r, strik mønst over de næste 2 m således: *Strik p ind bag i 2. m (fra vrangen) og strik 1 m r, lad m sidde på p og strik 1. m r, lad begge m glide af p, slå om p og træk 2. m (den først strikkede m) over 1. m og omslagn, strik 4 m r* gentag fra *til* og slut p med 3 m r i stedet for 4 m r.

5., 6. og 7. p: Strikkes som p 1., 2. og 3. p.

8. p: Strik 6 m r *strik mønst over de næste 2 m som beskrevet til 4. p, strik 4 m r * gentag fra *til* og slut p med 6 m r i stedet for 4 m r. Disse 8 p danner mønsteret og gentages.

 

Ryg:

På p nr. 4½ og med pelsgarn slås 62 (68) 74 (80) m op, strik retstrikn til kant = ret på alle p. Når kanten måler ca 5 (5) 6 (6) cm, skiftes til sweatergarn og der fortsættes i mønster som beskrevet. Når hele ryggen måler 20 (23) 25 (28) cm, lukkes til ærmegab. Sæt et ”mærke” midt på ryggen og luk i hver side (i beg af hver p) for 2 m 1 (1) 2 (2) gange. Strik derefter indtagn således: Retten af arb. Strik 1 m r, 2 m r sm, strik til der er 3 m tilbage på p, strik 2 m dr r sm, 1 m r. Gentag indtagn på hver p fra retten til der i alt er strikket 4 (6) 6 (8) indtagningsp = rest 50 (52) 54 (56) m. Når ærmegabet, fra ”mærket” måler 14 (15) 17 (18) cm, lukkes til hals. Luk de midterste 12 (12) 14 (14) m og strik hver side for sig. Luk i be af hver p fra halsen, for 3 m 1 gang og 2 m 1 gang. Samtidig lukkes til skulderskråning i beg af hver p fra ærmegabet. Luk for 4 (5) 5 (5) m 2 gange og 6 (5) 5 (6) m 1 gang.

 

Forstykke:

Strikkes som ryggen til der mangler 8 (8) 9 (9) cm i den hele længde (til de sidst aflukkede m til skulderskråning på ryggen). Luk de midterste 8 (8) 10 (10) m og strik hver side for sig. Luk i beg af hver p fra halsen, for 2 m 2 gange og 1 m 3 gange. Når der er strikket op til 1. aflukn til skulderskråning (på ryggen), lukkes af på samme måde.

 

Ærmer: 

På p nr. 4½ og med pelsgarn slås 38 (42) 46 (50) m op, strik kant som på ryggen. Skift til sweatergarn og fortsæt i mønst som på ryggen. Bemærk: Tæl mønst ud fra de 2 midterste m = der skal være et mønster. Tag 1 m ud (inden for den yderste m) i hver side på hver 8. p til 50 (54) 60 (64) m. Når hele ærmet måler ca 28 (31) 33 (36) cm, lukkes til ærmebue. Luk i hver side (i beg af hver p) for 2 m og strik indtagn som på ryggen. Når der er 24 (26) 30 (32) m tilbage, lukkes i hver side (i beg af hver p) for 2 m 1 gang og 3 m 1 gang, luk til sidst de rest m.

 

Montering og krave:

Sy skuldersømmene med en fast søm (sømmen må ikke kunne strækkes). Sy sidesømmene og sy ærmesømmene. Sy ærmerne i således at den øverste del af ærmebuen ”holdes til” uden at danne folder.

 

Krave:

Med rundp nr. 4½ og med pelskantgarn strikkes m op fra retten af arb (med tråden langs vrangen) = beg og slut ved højre skuldersøm. Strik langs nakken 1 m op i hver aflukket m + 1 m mellem hver aflukning. Over forstykket strikkes 1 m op for hver p, men spring hver 5. p over (langs de lige sider), strik 1 m op i hver aflukket m + 1 m mellem hver aflukning (der skal blive et maskeantal deleligt med 5 m). Strik rundt retstrikn = skiftevis 1 omg ret og 1 omg vrang. Når kraven måler 5 (5) 6 (6) cm, lukkes løst af.

Tilbage