Skimmelsvamp: Skal bekæmpes, man kan blive syg af affaldsstofferne fra skimmelsvampen. Bekæmpelsen af dem kan være lidt af en smagssag, der findes midler som ikke er helt sunde midler. Eddike er ganske uskadeligt, skimmelsvampen dør, men eddiken kan ganske langsomt æde cementen væk, så man skal til at lave et nyt pudslag.

Klorin og andre klorholdige produkter slå også svampene ihjel, men er bestemt ikke sunde pga. klorindholdet. Normalt skal klorinen fortyndes. Det står på flasken hvor meget der skal fortyndes. Men er der meget skimmelsvamp, kan man sagtens bruge den ufortyndet. Men husk at være forsigtig og brug handsker.

Man kan også varme dem ihjel med damp eller en varmepistol. Temperaturen skal over 70 grader, så dør de.

Problemer med skimmelsvampe er, de vil hele tiden komme igen hvis forholdene er dertil. Så husk der skal være både varme og udluftning.