En juleskov af 24 grønne træer.

 

Træerne er ikke nummererede, så det er spændende hver morgen at løfte på træerne og finde gaverne, det store træ med stjernen er nr. 24.

 

Stof: grøn satin, grøn bomuld og mønstrede bomuldsstoffer med grøn bundfarve

Veledon = kraftig vlieseline

Silkebånd og pailletbånd

Satinskråbånd

Sytråd

Passer

Tekstillim

Lineal

Saks

Mønsterpapir

 

Tegn en linie i papirets længde og bredde. Slå cirkelslag fra skæringspunktet. Tillæg ca. 1 cm i højre side af ¼ - cirklen til ombuk. Klip papirmonsteret ud uden yderligere tillæg af sømrum. Klip ombukkets hjørne skråt af, så kræmmerhuset kan foldes. Stryg stoffet på veledon. Hæft papirmønsteret fast på bagsiden med knappenåle og klip det ud uden tillæg af ekstra sømrum. Klip satinskråbånd i cirkelbuens længde + 1 – 2 cm. Fold og stryg skråbåndet på langs. Stik det fast omkring buens kant. Klip ved enderne. Fold og stryg ombukket mod vrangen. Smør lim langs hele ombukket på retsiden og lim kræmmerhuset sammen. Form spidsen pænt rund.

 

Billede

 

Tilbage