Garnnisser

 

Disse nisser er nemme at lave – også børnene kan her være med. Med en snor i huerne er nisserne også søde som juletræspynt, eller prøv at klistre en magnet i ryggen, så kan de sidde på køleskabslågen. Kan laves store eller små, klædes på – brug fantasien.

 

Rester af gråt og rødt strikkegarn

Lidt rosa garn i en finere kvalitet til at vikle om hovedet

Uld eller vat til skæg

Rødt filt eller rødt stof til huer.

Et stykke pap

lim

 

Vikl garnet omkring en strimmel pap (her ca. 15 cm langt) som vist på tegningen. Tag garnet af papstykket og vikl om til hals, talje og ankler med en kontrastfarve. Lav armene på samme måde, dog skal papstykket kun være 10 cm langt. Vikl om til håndled og stik derefter armene ind gennem kroppen. Vikl rosa garn om ”hovedet”, til det er dækket. Brodér øjne og mund. Af vat laves hår og skæg, der limes på. Sy en lille nissehue af rødt filt og lim på.

 

Billede

 

Tilbage