Et lille husligt nissepar.

 

Rødt, grønt, gråt og brunt uldgarn (50 g = 118 cm)

4 strømpep nr. 3½

Piberensere (6 mm diam og 30 cm lange) i hudfarvet og rødt

Engangsvaskeklude

Sort karton små muslingeskaller

Halv valnød

Grødris

tandstikker

Rødt Fimo

Vatkuglehoveder (3 cm i diam)

Limpistol

 

Nissetøj:

Nederdel: Slå 30 m op på p nr. 3½, fordel maskerne på 4 pinde og strik 2 omg r. Vend strikketøjet og strik videre: 1. omg: ret. 2. omg: Ret med gråt garn. 3. omg: Ret med rødt garn. 4. omg: Ret med gråt garn. Fortsæt med r og rødt garn, til arb måler 5 cm. Strik nu 1 omg med 2 r sm på hele omg. Strik til sidst 1 omg r, bryd garnet og træk det gennem maskerne.

Nissehue: Slå 16 m op på p nr. 3½, fordel maskerne på 4 pinde og strik 2 omg r. Vend strikketøjet og strik ret, til arb maler 4 cm. Strik nu 1 omg med 2 r sm på hele omg. Strik til sidst 1 omg r, bryd garnet og træk det igennem maskerne.

Bukser: Slå 8 m op på pinde nr. 3½. Fordel m på 4 p og strik ret, til arb måler 5 cm. Sæt maskerne på en hjælpetråd og strik et bukseben magen til. Nu samles alle maskerne på de 4 strømpepinde, og der strikkes yderligere 3 cm. Bryd garnet og træk garnet gennem maskerne.

Nissekrop:

Hvert ben/krop består af en piberenser på 20 cm, som bøjes på midten og snos sammen til krop. Armene er en hudfarvet piberenser på 30 cm, som foldes dobbelt ved at bøje hver ende ind mod midten. Sno armene en gang om kroppen. Armene bevikles med rødt uldgarn: Start med at sno fra kroppen ud mod hånden og tilbage til kroppen. Bagepladen (5 x 3 cm sort karton med et hul i hver side) trækkes på pigens hænder, før de bevikles. Nu foldes en engangsvaskeklud, så den bliver ca. 4 cm bred. Sno den stramt om nissens skuldre og ned mellem benene. Nu kan nissen klædes på.

Hæft samtlige ender på tøjet. Lim hovedet på. Sy håret fast på nissehuen og lim den på hovedet. Grødskålen er en halv valnøddeskal med fastlimede grødris. Stik et lille stykke tandstikker i grøden til ske. Form til sidst nissetræsko af rødt Fimo, og lim dem på nissernes fødder efter hærdning.

 

Billede

 

Diagram

 

Tilbage