Sjove slaske-lege-nisser.

 

Nissernes tøj er til at tage af og på og man kan evt. udvide nissernes garderobe, så de kan bruges resten af året. Drenge-nissens bluse er syet i rødt filt og pige-nissens forklæde i julestof med blondekanter. Inden under forklædet har hun en hvid strikket bluse i strukturmønster.

 

150 g gråt garn til pinde nr. 3½

200 g rødt garn til pinde nr. 3½

lidt råhvidt garn til pinde nr. 3½

hvidt garn til pinde nr. 3½

gult garn til pinde nr. 3½

50 g hudfarvet bomuldsgarn til pinde nr. 3

50 g hvidt bomuldsgarn til pinde nr. 3

Rødt filt

rødt silkebånd

rest bomuldsstof

festonbånd

syntetisk fyld

2 par rulleøjne (2 cm i diam)

Strømpep. Nr. 3½

Pind nr. 3

Pind nr. 3½

 

Krop med ben og fødder: Med gråt garn slås 75 m op på strømpep nr. 3½. Strik 42 omg glat. Derefter strikkes røde og grå striber – hver på 4 omg, i alt 10 striber. På den sidste omg tages 5 m ud jævnt fordelt = 80 m. Lad halvdelen ad m hvile (40m) og strik ben og fod med de øvrige. Strik 21 rød/grå striber til ben. Fortsæt i striber til fod: Strik frem og tilbage med 16 m, i alt 6 gange (hæl), strik til der er 5 m tilbage, strik 2 m sm og vend, strik til der er 5 m tilbage , strik 2 m sm og vend. Fortsæt med at vend og strikke m sammen i hver side, til alle ”sidemaskerne” er strikket sammen og der kun er de midterste 6 m tilbage. Saml 5 lænker op i hver side af hælen. Strik rundt, til der er 5 striber og tag ind således: *Strik 2 m, strik 2 m sm *, gentag fra * til * omg rundt. Strik 2 omg uden indtagning. Strik 1 omg med 1 m og 2 m sm, derefter 1 omg uden indtagning og til sidst en omg, hvor alle m strikkes sammen 2 og 2. Bryd garnet og træk det igennem. Det andet ben strikkes på samme måde. Kom fyld i ben og krop, inden hovedet strikkes.

Hoved: Strikkes med hudfarvet bomuldsgarn, p nr. 3. Saml alle de grå maskelænker op foroven og strik 45 omg glat. Tag ind og luk af på samme måde som til fødder.

Arme/hænder: Slå 30 m op med gråt og p nr. 3½. Strik 90 omg glat, skift herefter til p nr. 3 og hudfarvet bomuldsgarn. Strik 8 omg, strik derefter tommelfinger rundt med 4 m, ialr 6 omg, medens de øvrige m hviler. Disse m strikkes rundt i alt 10 omg. Tag ind og luk som ved fødder. Den anden arm strikkes på same måde.

Næsen: Slå 10 m op med hudfarvet garn på p nr. 3 og strik 10 p glat. Luk af.

Montering: Hæft alle ender. Put fyld i hovedet. Put fyld i arme/hænder og sy dem på kroppen. Hals og håndled laves ved at snøre hudfarvet garn omkring. Put fyld i næse og sy den på. Sy øjne på. Med rødt garn og kontursting broderes en glad mund. Med farveblyant gives kulør til kinder. Sy råhvidt garn på som hår til dreng. Til pigen laves fletninger af gult garn samt pandehår, der sys på.

Nissehue: Slå 80 m op med rødt garn på p nr. 3½. Strik 5 cm rib 1vr, 1 r. Strik 15 cm glat. Påbegynd indtagning: Strik 4 m og 2 m sm omg rundt. Derefter 4 omg uden indtagning. Strik 3 m og 2 m sm omg rundt. Derefter 3 omg uden indtagning. Resten af indtagning strikkes som til fod. Hæft end. Hækl en 10 cm lang snor, som sys fast i huen. Lav en lille kvast i enden af snoren.

Drengens bluse: Tegn mønsteret op i fuld størrelse – hver tern = 2x2 cm. Efter mønsteret klippes i rødt filt et stk til ryg og 2 forstk. Delene sys sammen med knaphulssting i hånden. Lav evt. et lille læg foran til pynt.  Diagram

Pigens forklæde: Klip flg. Ud i stof og siksak kanterne – målene er inkl sømrum:

 

1 stk på 25 x 30 cm (selve forklædet)

1 stk på 10 x 10 cm (smæk)

1 stk på 4 x 110 cm (linning/bindebånd)

2 stk. på 5 x 35 cm (seler)

Evt. tryklåse

 

Buk smækkens øverste kant om til vrangsiden og sy.

 

I feston klippes:

1 stk på 40 cm (til nederste kant)

2 stk på 45 cm (til seler)

 

Læg selerne ret mod ret til smækkens sider og sy. Sy resten af selens kant til vrangsiden. På selens modsatte side sys et festonbånd, idet du samtidig laver små læg på båndet. Sy et tilsvarende festonbånd på forklædet, ca 4 cm fra nederste kant – ligeledes med læg. Buk og sy underkant og sider om til vrangsiden. Lav små læg på forklædets øverste kant. Læg bindebånd/linning ret mod ret til forklædet og sy. Sy resten af bindebåndets side til vrangsiden. Læg smæk med seler ret mod ret til linningens anden side og sy. Sy den anden side af bindebåndet til vrangsiden. Sæt selerne fast med tryklåse eller put dem ind under bindebåndene, når de er bundet på ryggen.

Pigens bluse: Til ryg slås 40 m op med hvidt bomuldsgarn på p nr. 3. Strik 2 cm rib (1 r, 1 vr). Strik mønster: 3 vr, 1 r. Strik modsat tilbage. Strik nu 1 p vrang og 1 p ret. Derefter igen 2 p, hvor de skiftes mellem 3 vr og 1 r. men OBS! Pinden beg med kun 2 vr, således at retmasken forskydes. Fortsæt således, til arb måler 5 cm. Slå nu 20 m op i hver side og strik videre i mønster, til arb måler 16 cm, luk af. Forstykket strikkes som ryggen, blot med det halve antal m. Strik det andet forstk på samme måde. Sy blusen sammen og hækl fastm rundt i ærmerne og ned i forkanterne, så disse kanter ikke ”ruller”. 

 

Billede

 

Tilbage