Retstrikket halstørklæde - længde 156 cm.

 

Materiale: 3 ngl og evt. 2 rester i andre farver

Pindenr. nr. 3½

Strikkefasthed: 11 m ret = 5 cm i bredden. 24 p ret = 5 cm i højden.

 

Slå 40 m op med farve 1 og strik 20 p ret (= 10 retriller). Men strik samtidig 2 r sm i højre side af arb og tag 1 m ud i venstre side af arb på hver 2. p og fortsæt med dette på hele tørklædet. Når de 10 retriller er strikket skiftes til farve 2, strik 2 riller, skift til farve 3, strik 1 retrille, skift til farve 2, strik 2 retriller og skift til farve 1 og fortsæt i denne farve. Når tørklædet måler 150 cm strikkes striberne som i beg af arb. Slut med 10 retriller i farve 1. Luk af.

Tørklædet kan også strikkes uden ind- og udtagninger i siderne, således at siderne bliver lige. Ellers strikkes efter samme opskrift.

 

Tilbage