Skorzonerrødder

Skorzonerrod eller skorzoner hører til kurvblomstfamilien (Compositae). Navnet menes opstået fra det italienske ord scorzone, som betyder en giftig, sort slange. Man formoder, at planten oprindeligt stammer fra Sydeuropa, nærmere betegnet Spanien, heraf er den givet navnet hispanica.

Dyrkning af denne grønsag har særlig fundet sted i Frankrig og Belgien, hvor den stadig er meget populær. I Danmark har den været kendt siden 1619, men nævnes første gang i 1648 i skriftlige kilder. Den blev anvendt i madlavningen og i medicinen mod giftige dyrs bid. Skorzonerrod har dog aldrig opnået nogen stor udbredelse her i Danmark. Betegnelser som fattigmandsasparges eller husmandsasparges har i visse egne af landet været knyttet til denne grønsag.

Skorzonerrod har en lang, op til 30 cm., hvidkødet rod med sortbrun bark. Bladene er lange og smalle og kan anvendes som salat. Planten overvintrer nemt og danner 2. år blomster, men i modsætning til andre grønsager er roden stadig anvendelig. Roden indeholder ikke stivelse som oplagsnæring, men derimod inulin, som er et kulhydrat, der overvejende er opbygget af fructoseenheder. Den indeholder kun nogle få procent glucose, hvilket gør skorzonerrod interessant for diabetikere.

Skorzonerrod opbevares bedst ved 0°C og 90-100 % relativ fugtighed. Her kan de løse holde sig i ca. 4 måneder og pakkede i 3-6 uger. Ved 20°C kan de løse holde sig i 5-7 dage og pakkede ligeledes i 5-7 dage.

Sæson:
September - maj

Dybfrysning:
Skorzonerrødderne er besværlige at skrælle, men hvis man blanchere dem i et par minutter, er skrællen lettere at fjerne. Bagefter skæres rødderne i mindre stykker og nedfryses portionsvis.



 

 

Bacontærte med skorzonerrødder *  
Grillet kalvelever med skorzonerrødder og fløde-pestosauce.  
Salat med skorzonerrødder og vindruer  
Skorzonerrødder med æg *  
Smørvendte skorzonerrødder  
Stegt kalve indelår med flødekogte skorzonerrødder  
   
   
Tilbage  
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Tilbage