Retstrikket bluse. Str. 4 (6) 8 år.

 

Blusens overvidde: 68 (77) 86 cm

Materialer: Superwash Multi á 50 g: 6 (7) 8 ngl blå- beigemeleret fv. 4.

Jumperpinde nr. 6 og strømpepinde nr. 6.

Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 14 m x 26 p i retstrikning.   

                                                                                                                        

 

Bagstykke: På jumperpind nr. 6 slås 50 (56) 62 m op. Strik retstrik til der er strikket 22 (24) 26 cm i højden. Luk af til ærmegab på hver 2. p for 1 x 2 m og derefter 1 x 1 m = 44 (50) 56 m Strik lige op til bagstykket måler 38 (42) 45 cm. Luk nu de midterste 14 (16) 18 m af. Strik yderligere 1 cm lige op og luk de 15 (17) 19 skuldermasker af. Strik den anden skulder på samme måde.

Forstykke: På jumperpind nr. 6 slås 50 (56) 62 m op. Strik retstrik til der er strikket 22 (24) 26 cm i højden. Luk af til ærmegab på hver 2. p for 1 x 2 m og  derefter 1 x 1 m = 44 (50) 56 m Strik lige op til bagstykket måler 34 (37) 39 cm. Luk nu de midterste 6 (8) 10 m af. Fortsæt med at strikke retstrik og luk for 1 x 2 m og derefter 2 x 1 m på hver 2. p mod halsåbningen. Når forstykket måler 39 (43) 46 cm lukkes de 15 (17) 19 skuldermasker af. Strik den anden skulder på samme måde.

Ærmer: På jumperpind nr. 6 slås 26 (28) 30 m op. Strik retstrikning og tag 1 m ud i begge sider af ærmet på hver 6. p i alt 8 (9) 10 gange = 42 (46) 50 m. Når ærmet måler 21 (23) 25 cm lukkes 4 m i begyndelsen af de næste 6 p. Luk de resterende 18 (22) 26 m af lige efter. Strik et ærme mere.

Montering: Sy skuldrene sammen og strik 56 (60) 64 m op rundt i halsudskæringen med strømpepinde nr. 6. Strik 8 (10) 12 p ret-riller (dvs. skiftevis 1 omg ret og 1 omg vrang, når der strikkes rundt). Luk af uden at stramme aflukningen. Sy ærmerne i ærmegabene og sy side- og ærmesømmene sammen. Gør sweateren fugtig og læg den til at tørre på et

håndklæde.

 

Tilbage