Bluse med hulmønster str. 3 - 18 mdr.

 

Str.: 3 (6) 9 (12) 18 mdr.

Overvidde, ca.: 55 (55) 59 (63) 63 cm.

Hel længde: 24 (26) 28 (30) 32 cm.

Materiale: Løve Baby eller Hosegarn hvid farve 02: 4 (4) 4 (5) 5 ngl.

Pinde: Jumperp. nr. 2½ og 3. Hæklenål nr. 2½ 

Tilbehør: 4 træknapper. Evt. stofmærke med bamse eller andet.

Strikkefasthed: 29 m x 40 p. = 10x10 cm glat på p nr. 3

Hul-mø(2 m):

1.p (ret-s.) Slå om p, 2 r sm.

2. p:  1 vr., 1 r.

3. p:  2 r sm, slå om p 

4. p:  1 r, 1 vr

Gentag disse 4 p.                                                                                     Billede

Forstykke: Slå 78 (78) 83 (88) 88 m op på p nr. 2½. 1.p (vr-s): 3vr, (2 r, 3 vr) p hen. 2. p: 3 r, (2 vr, 3 r) p hen. Gentag disse 2 p til ribben måler 6 (6) 6 (7) 7 cm. Sidste p af ribben er fra vr-s. Skift til p nr. 3 og glat med lodrette rækker af hul-mø i siderne. 1.p (ret-s): (3r, 2 m hul-mø) 5 (5) 5 (6) 6 gange, 28 (28) 33 (28) 28 r, (2 m hul-mø, 3 r)5 (5) 5 (6) 6 gange. Fortsæt lige op i mønster med denne inddeling til arb. måler 18 (20) 21 (23) 25 cm. Slut med en mønster-p fra vr-s. Næste p: 3 r, (1 vr, 2 vr i næste m, 3 r) p hen = 93 (93) 99 (105) 105 cm. Fortsæt i rib som m viser (= 3 r, 3 vr). Kontrollér, at ribben har samme bredde som det glatstrikkede, sådan at blusen ikke bliver bredere foroven. hvis den gør, skiftes til p nr. 2½. Når ribben måler 2 cm, lukkes de midterste 15 (15) 17 (17) 19 m af til halsudskæring og hver side strikkes færdig for sig. Luk af mod hals-s på hver 2. p for yderligere 3,2,1,1,1 m. Luk de rest. m af til skulder når ribben måler 7 (7) 8 (8) 8 cm.

Ryg: Strikkes som forstykke, men fortsæt lige op til den øverste rib måler 5 (5) 6 (6) 6 cm. Luk de midterste 29 (29) 31 (31) 33 m af til halsudskæring og strik hver side færdig for sig. Luk yderligere 1 m af på næste p fra hals-s. Luk de rest. m af til skulder når arb. har samme højde som forstykke.

Ærme: Slå 41 (41) 46 (46) 46 m op på p nr. 2½. 1. p (vr-s): 2 vr, (2 r, 3 vr) p hen, slut med 2 r, 2 vr. Fortsæt i rib som m viser til ribben måler 4 (4) 4 (5) 5 cm. Tag på sidste p af ribben (= vr-s) jævnt fordelt ud til 55 (57) 59 (61) 63 m. Skift til p nr. 3 og glat. Tag samtidig 1 m ud i begge sider på hver 5. (5.) 5. (4.) 4. p ialt 8 (10) 12 (14) 15 gange = 71 (77) 83 (89) 93 m. Luk alle m af når arb. måler ca. 14 (17) 19 (20) 22 cm. Strik et ærme mage til.

Montering: Hækl en rk fast-m langs skuldre og halsudskæring. På forstykket hækles et knaphul midt på hver skulder samt helt inde mod halsudskæringen. Et knaphul dannes ved at erstatte 2 fast-m med 2 luft-m. Hækl en rk. krebse-m i fm (krebse-m hækles som fm, blot fra venstre mod højre). Læg forstykkets skuldersømme over ryggens, og sy dem sammen i siderne. Sy ærmerne i (ærmegabet skal være 12 (13) 14 (15) 16 cm dybt). Sy ærme- og sidesømmene. Sy knapper i. Sy bamsen eller andet fast på forstykket.

 

Tilbage