Rosenkål

Der dyrkes ikke så mange rosenkål i danske haver, og det er egentlig lidt synd, da de vinterhårdføre sorter giver mulighed for at hente friske rosenkål i haven i januar og februar, hvor der ellers ikke er ret mange friske grønsager at hente i haven. Sæsonen er fra begyndelsen af oktober til slutningen af marts. Mange kan ikke lide rosenkål, og en af grundene hertil kan være, at rosenkål, som ikke har fået tilstrækkelig med frost og kulde inden høst smager lidt bittert og grimt. De vinterhårdføre sorter får først den rigtige smag efter nytår. Som alle kåltyper hører rosenkål til de korsblomstrendes familie (Crusiferae). Oprindelsen er ikke kendt. I lang tid var anvendelsen af rosenkål kun af ringe omfang. Efter 2. verdenskrig, hvor dybfrost industrien voksede frem, vandt dyrkningen frem – hovedsagligt i USA. I Danmark har rosenkål i mange år været en almindelig afgrøde, men den store udbredelse har den aldrig fået. Muligvis skyldes dette dens lidt skarpe og meget kålagtige smag. Rosenkål er en toårig plante. Det første år vokser en meterhøj, lodret stængel frem. Ved hvert blad bærer stænglen en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse knopper, som er det, man kalder rosenkål, bliver efterhånden ca. 3 cm i diameter, hvorefter de høstes. Rosenkål har et stort indhold af vitaminerne C og K samt kostfibre. Bruges til stuvning, gratin, smørdampning, suppe og farsretter. Rå snittet rosenkål smager godt i salat. Kogetid: 5 - 8 min. afhængig af størrelsen. Frysning: Rosenkålen gøres i stand og blancheres i 5 min og nedfryses. Ved optøning koges kålen i 7-8 min.

 

 

 

 

Rosenkålgratin *

 
Rosenkålssuppe  
Rosenkålsflæskefad  
Gratineret rosenkål  

 

 

 

 
   
   
   
   
   

 

 
   
   
Tilbage