Kirsebær |
En herlig
sommerfornøjelse er, at ligge i en hængekøje og spise røde, solmodne
kirsebær. Fuglene bliver snydt for den dejlige frugt, og stenene spytter man
ud til højre... Sødkirsebær er allerbedst friske, saftige og søde. De kan
spises alene eller bruges som pynt på desserter. De søde kirsebær har sæson
fra sidst i juni til midt i august. Sæsonen er lang fordi sorterne modner på
forskellige tidspunkter, og afløser hinanden henover sæsonen. Kirsebær er en
stenfrugt. Frugterne, der skal plukkes med stilk, ofte hænger de sammen to
og to. Nogle sorter giver store kirsebær f.eks. sorten Sunburst kan give
frugter på op til 11 gram. Farven af kirsebærrene er hyppigst røde, men der
findes også rødgule sorter. Der kommer ingen frugter, hvis
kirsebærblomsterne ikke bliver bestøvet. Nogle sorter kan bestøve sig selv,
andre behøver pollen fra anden sort, for at kunne udvikle frugter. Man skal
derfor være opmærksom på, at træerne skal blomstre på samme tid. Bistader i
nærheden af plantagen øger mængden af bær. Sødkirsebær stammer fra
Middelhavsområdet, hvor de er blevet dyrket i 2000 år. Sødkirsebær er også
en gammel frugtart i Danmark. Man regner med at den blev indført for ca.
1000 år siden.